Området

Halfdans Vænge ligger i Næstved på Sydsjælland. Mere præcist ligger det nye boligområde mellem Digterkvarteret og Vestre Ringvej. Mod nord og syd grænser området op til landbrugsarealer og nærmeste nordlige nabo er det stort ridecenter, Baunehøj. Sydøst for området ligger Digtervejsskolen med indskolingsafsnit for de yngste. Der er stiforbindelse mellem boligområdet og skole.

Næstved by er en charmerende og fremsynet by med stolte rødder i fortiden. Byen har altid været et handelscentrum, og betegnes stadigvæk som en af Sjællands bedste handelsbyer med masse af specialbutikker, og to store regionale indkøbscentre placeret i byens yderkant bl.a. Næstved Storcenter, som indeholder 50-60 udvalgsbutikker samt en stor Bilka. Også bymidten summer af liv og et væld af butikker i gå- eller sivegader. Axeltorv er byens centrum med torvehandel hver onsdag og lørdag og med Grønnegades Kaserne Kulturcenter, der byder på alt fra koncenter, udstillinger, foredrag m.v. Erhvervslivet har de seneste år oplevet en positiv vækst og tiltrækker mange nye indbyggere.

Med et indbyggertal på 41.857 er byen Sjællands fjerdestørste by. Infrastrukturen er optimal og fuldt udbygget med gode offentlige transportmuligheder. Desuden er byen et knudepunkt mellem København og Nykøbing Falster samt adskillige andre sjællandske byer.

Området byder på masser af muligheder for adspredelse; Bonbon land, Eventyrslottet Gavnø, Næstved Zoo for blot at nævne et par attraktioner. Naturoplevelser er der også masse af, som f.eks. Susåen – Sjællands længste å – der inviterer til både kano-, vandre- og køreture langs de naturskønne bredder. Selv strandlivet er specielt, idet Karrebæksminde er blandt Danmarks bedste strande.

Fakta:

Kommune: Næstved
Borgmester: Carsten Rasmussen
Postnummer: 4700
Indbygger 2013: 81.371
Kommuneskat: 25,00
Sundhedsskat: 5
Kirkeskat: 0,98
Grundskyldspromille: 25,00

Links:

Bonbonland

Næstved Storcenter

Næstved bladet